Du kan sagtens drikke fadøl til Mozart

Debatindlæg af Rasmus Dahlberg og Birgitte Klippert, Jyllands-Posten, 30. september 2021

Mens samfundet lukkede ned omkring os i foråret 2020, udtalte den socialdemokratiske kulturminister, at hun ville finde det »upassende« at tale om kultur midt under krisen.

Over for dette synspunkt står anekdoten om premierminister Winston Churchill, som under Anden Verdenskrig afviste finansministerens forslag om at skære i kunststøtten for at finde flere penge til krigsindsatsen med argumentet: »Hvad kæmper vi så for?«. Citatet er desværre fejlagtigt tilskrevet Churchill, men pointen er god nok: Det nytter ikke noget at overleve krisen, hvis livets indhold går tabt undervejs.

»Kultur er vaner«, skrev socialdemokraten Hartvig Frisch tilbage i 1930′ erne.

Vi handler og tænker, som vi gør, fordi vi er medlemmer af bestemte traditionsbestemte og sociale kulturer. Nogle blev slæbt med til fodbold som børn af deres fædre og fik derigennem selv interessen, mens andre modtog en tidlig introduktion til klassisk musik og lærte at sætte pris på opera og symfoniorkestre.

Ifølge denne kulturrelativistiske tilgang giver det ikke mening at tale om høj-og lavkultur – kun kultur.

Heroverfor står et kunstkulturbegreb, som trækker tråde tilbage til oplysningsfilosoffen Immanuel Kant, der introducerede “smagsdommeriet” midt i 1700-tallet.

I denne tilgang er opera finere end ishockey, og fordybelse i en tyk bog er bedre end harpiks på fingrene i håndboldhallen.

Regeringen fører en traditionel socialdemokratisk tilgang til kultur.

Det gav den nu tidligere kulturminister Joy Mogensen udtryk for, da hun den 7. juli sidste år i Deadline på DR2 slog fast, at der for hende var »lige så meget kultur i en håndboldhal som i et teater«. Og den nye kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, fører linjen videre ved at fremhæve regeringens forslag om frem mod 2030 at tilføre 1 mia. kr. til løft af idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg over de kommende otte år som det væsentligste af sit ministeriums forslag til finansloven for 2022. Længere nede på listen – i småtingsafdelingen – ses beløb på få millioner kr. til bl. a. Danevirke Museum og en aflægger af Statens Museum for Kunst i Thy.

Vi mener ikke, at kultur er vaner.

Omvendt synes vi heller ikke, at opdelingen i høj-og lavkultur fremmer hverken debatten eller dannelsen.

I stedet vil vi gerne se kultur som udfordring: Har du tilbragt hele din ungdom i førnævnte håndboldhal, vil det helt sikkert bidrage til din dannelse at opleve, hvad teatret kan.

Og hvis din kulturelle horisont kun består af Dostojevskij, Proust og Debussy, kunne det være, du ville få den udvidet, ved at tage en tur på stadion til lokalopgør med fadøl og fællessang.

Kulturpolitik skal først og fremmest sikre, at det er så let som muligt for alle at lade sig udfordre.

Når markedskræfterne trækker i retning af stadig mere digitalisering, skal folkebibliotekerne købe flere fysiske bøger. Hvis tendensen går mod individualisering, er det kulturpolitikkens opgave at skabe og understøtte fællesskaber.

Morgensang på rådhuset og i Borgerservice, tak! Og hvis vi vil have de kommende generationer til at tage vare på sig selv og kloden, er det nok en god idé at give dem en stærk historisk bevidsthed, så de forstår, at der har været nogen her før dem, og at slægter skal følge slægters gang.

Regeringens udspil til finanslov vidner om, at kulturpolitikken skal udfordres. Vi skal sikre, at Center for Grundtvigforskning fortsat får midler til at digitalisere og kommentere Grundtvigs tekster, for højskoletanken er central i danmarkshistoriens dannelsesproces.

Og ungdommen skal udfordres på deres vaner.

Når vaner nedbrydes i mødet med det spændende anderledes, dannes mennesker nemlig. Lige præcis det møde skal kulturpolitikken gøre muligt. Vi starter med os selv, for “menneske først, politiker så”: Vi drikker en fadøl, mens vi hører Mozart. Vi ser lokalopgøret på stadion, mens vi sipper Möet.

Det er vores kultur-kickoff. Hvad er dit? Hvad er regeringens? Spark nu til bolden – hvad enten det sker i en sportshal eller på en teaterscene.