Rasmus Dahlberg, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, Esbjerg.
Bragt i JydskeVestkysten, 4. december 2021.
I slutningen af 1990’erne udviklede samfundsforskerne Ole Wæver og Barry Buzan begrebet ”sikkerhedsliggørelse”, som forklarer, hvordan dele af en offentlig debat kan ophøjes til at omhandle en stats overlevelse. På denne måde politiseres området i sådan grad, at modstand mod selv omfattende militære, retspolitiske eller andre sikkerhedsmæssige tiltag undermineres, fordi selve løsningen på problembet er blevet gjort til et spørgsmål om Rigets sikkerhed. Vedtagelsen af Patriot Act i USA i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2001, Danmarks deltagelse i Irakkrigen i 2003 på baggrund af påstanden om, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, og diverse terrorpakker vedtaget af Folketinget op gennem nullerne er eksempler på politiske beslutninger, som blev mødt med kritik, men hvor temaet blev sikkerhedsliggjort i en tilstrækkelig grad til at samle politisk opbakning.
Den klassiske sikkerhedsliggørelse fokuserede på militære trusler, terror og lignende samfundsrisici, hvor bevidste handlinger fra ondsindede aktører stiller staten over for problemer, som kan udlægges som potentielt eksistentielle. Nu ser vi i Danmark imidlertid en ny variant af sikkerhedsliggørelsen, hvor der ikke er en fjendtlig aktør bag truslerne, men derimod en usynlig, altomsiggribende trussel i form af en pandemisk sygdom. Når Statsministeren igen og igen fra Folketingets talerstol og i interviews bruger argumenter såsom ”Det handler jo om folkesundheden” eller ”Danskernes sundhed kommer i første række”, så er der tale om sundhedsliggørelse, hvor befolkningens ve og vel politiseres i en sådan grad, at alt andet bliver sekundært – selv Grundloven.
Det er vigtigt at fastholde fokus på, hvad håndteringen af coronakrisen gør ved vores politiske system og kontrakten mellem borgere og beslutningstagere på et højere abstraktionsniveau. Når regeringen på uskøn vis slagter minkbranchen og efterfølgende bortforklarer et muligt grundlovsbrud med hensynet til folkesundheden, er der tale om klokkeklar sundhedsliggørelse af debatten. Hvad bliver den næste variant af dette kraftfulde politiske greb? Tilsidesættelse af ytringsfriheden, fordi et bestemt emne udlægges som alt for farligt at tale om af hensyn til Rigets sikkerhed? Pas godt på vores folkestyre og samfundets sammenhængskraft. Begge dele har taget snart 175 år at bygge op, men kan undergraves og ødelægges langt hurtigere.